Cases

Se hvordan vi har hjulpet for andre tilfredse kunder

Samarbejde handler langt hen ad vejen om tillid mellem personer. Tillid til, at vi gør alt for, at du får det bedste produkt. En række personer har heldigvis vist os den tillid, og det er vi stolte af. Ja, faktisk så stolte, at vi har skrevet lidt om, hvilke opgaver vi løser – eller har løst – for et udpluk af vores kunder.

Kunderne har ordet

JSA Sikring / Hanne Bennetsen

Vi har været meget tilfredse med E-konsulentens service. Yderst professionel og hurtig service. Meget venlig og imødekommende

Vejstrup Blik-VVS A/S / Kathrine Boel

Da vi tidligere på året overtog ejerskab af en allerede eksisterende VVS forretning, ville vi i den forbindelse gerne overgå til et andet økonomisystem da vi ikke anså den daværende løsning C5, til at være tidssvarende. Vi forhørte os omkring, og blev anbefalet at bruge E-conomic, der allerede var integreret op mod det opgavestyrings system som vi også ville bruge.

Beslutningen blev taget og vi skulle nu finde nogen som kunne hjælpe med at overføre alle vores data fra vores gamle system til E-conomic. Vi havde flere aktører i spil til den opgave, bla andet E-konsulenten, som vi var blevet anbefalet.

Og valget var ikke svært – E-konsulenten formåede fra starten at ’tage mig i hånden’ og gøre mig tryg. Det var helt naturligt at det var dem vi skulle gå med. Da de ikke kun ramte bedst ind det vi fagligt havde brug for, men helt bestemt også fordi de fra allerførste samtale gjorde mig helt tryg i den proces vi skulle have hjælp til.

Konvertering til nyt system var både angstprovokerende, skræmmende og for os en kæmpe uoverskueligt mundfuld. Beslutningen om at skifte økonomisystem og de efterfølgende udfordringer, frygtede vi fra start, men fra første samtale følte vi os i trygge hænder og ikke på NOGET tidspunkt – tabt på gulvet eller ikke velinformeret.

Vi havde ønsket om at få lavet overgangen hurtigt, og allerhelst “i går” – E-konsulenten prioriterede vores ønsker og behov højt og fik os sat i gang med det samme. Fra vi første gang talte sammen med E-konsulenten, til de kom ud og lavede E-conomic træning hos os, opkobling mod vores lønsystem, vores bank og Minuba som opgavestyrings system, gik der kun 2 uger. Det syntes vi er hurtigt!

Jeg ved selv hvor ’skræmmende’ det kan være at lave konvertering til nye systemer, med alle ’hvad nu hvis det går galt, noget går tabt’ spørgsmålene og man derfor kan have tendens til at skubbe og udskyde beslutningen og igangsætningen, men jeg kan kun på det kraftigste anbefale at ’rive plasteret af’ med det samme og komme i gang.

Alt er gået fuldstændig smertefrit og jeg sidder nu og arbejder hjemmevandt i samtlige systemer, der alle er automatiseret og jeg kan se at jeg kommer til at spare meget tid og hvis jeg har brug for hjælp, ved jeg at Martin og John ved E-konsulenten kun er et opkald væk. Jeg er meget tilfreds med deres håndtering af opgaven og kan anbefale E-konsulenten til alle – specielt de der som jeg, frygtede at skifte økonomisystem.

Jeg er Lykkelig!!

Football Travel / Christian Lysemose

Hos Football Travel har vi stor glæde af vores samarbejde med E-konsulenten. De har hjulpet os med at digitalisere vores forretning og udnytte de muligheder der ligger både i og uden for E-conomic. E-konsulenten har bl.a. hjulpet os med opsætning af projektstyringsværktøj og Pleo som giver os et godt overblik over vores økonomi og medarbejderudlæg. Det var helt oplagt for os at vælge E-konsulenten til at stå for bogføringen af vores regnskab. Når man har en webshop, er der mange transaktioner at holde styr på. Vi anvender Stripe som betalingsudbyder i vores webshop og E-konsulenten har sørget for et næsten fuldautomatisk flow der sikrer en lynhurtig og korrekt bankafstemning. Nu kan vi sove trygt om natten og koncentrere os om det vi er gode til, nemlig at sælge fodboldrejser.

Hos Football Travel kan vi på det varmeste anbefale E-konsulenten til konsulentarbejde i E-conomic.

Lou Revision / Peter Kamper

Hos Lou Revision har vi stor glæde af vores samarbejde med Martin og E-konsulenten. Flere af vores kunder anvender gamle eller udgåede økonomisystemer som trænger til en udskiftning eller en opgradering. Her sørger E-konsulenten for at kunderne får flyttet deres regnskabsdata på en sikker og ordentlig måde, så de får den bedst tænkelige start med E-conomic. Vi har flere gange haft besøg af Martin som i den forbindelse har introduceret og trænet vores medarbejdere i smartere arbejdsgange i E-conomic. Det gør at vi er blevet endnu mere effektive end før og vi sikrer at vores kunder bliver digitaliseret og klar til den nye bogføringslov. Vi er glade for at have en dygtig samarbejdspartner i E-konsulenten at trække på når vi eller vores kunder har brug for hjælp.

P. G. ANDERSEN & BRUHN ORGELBYGGERI ApS / Claire Rasmussen

E-konsulenten effektiviserer fra E-Komplet til e-conomic.

Fuld overblik over vores opgaver og fuld overblik over vores økonomi gjorde, at vi valgte at skifte til e-conomic og Minuba.

Da vores daværende løsning E-Komplet ikke længere var en tilstrækkelig løsning, valgte vi at rådfører os med e-konsulenten for at få deres input og sparring til valg at korrekt projekt- og opgavestyrings system.

For os var det vigtigt fra starten, at udfordre e-konsulenten med de arbejdsgange vi havde, den måde vi arbejder på i hele Norden, og ikke mindst vores kultur. Vi fik igennem E-konsulenten den grundige sparring og forretningsanalyse vi havde brug for, og blev af folkene i e-konsulenten, konstruktivt udfordret ift. vores arbejdsgange og gode input til at vækste forretningen bedst muligt og få sat tingene mere i system.

Konstellationen blev derfor en grunding opsætning i e-conomic og Minuba. Vi har nu det overblik og fleksibilitet vi savnede i vores gamle løsning.

Vi kan derfor på det varmeste anbefale den måde e-konsulenten går til deres kunder på og det resultat og tryghed i overgangen, som de skabte sammen med os. Ligeledes også tak for det fine samarbejde de fik opsat med Minuba. Med de rigtige valg er en overgang til nye systemer en tryg og god oplevelse.  

Vi anbefaler E-konsulenten til alle kommende og eksisterende E-conomic kunder.

Barberens Stilladser / Christian Brandstrup

I 2022 tog vi en beslutning om at vi skulle overgå til nyt regnskabssystem og nyt opgavestyringssystem til vores stilladsforretning. En forretning der indtil da have været baseret på industri løsningen OPUS. Bl.a. også på baggrund af den kommende bogføringslov valgte vi derfor at række ud til Martin og John i E-konsulenten, for at få dem til at igangsætte processen med at finde, implementerer og opsætte en fremtidssikret økonomi- og opgave håndteringsløsning, der var cloud baseret, tidssvarende og nemt at arbejde i. Efter et indledende effektivt møde, blev vores processer og ønsker effektivt beskrevet og konkretiseret, så vi relativt hurtigt herefter blev præsenteret for en række løsningsforslag der løste alle vores nuværende udfordringer.

Den rigtige løsning for os faldt på e-conomic og Scaffcase. Denne kombination gør, at vi nu kan have fuld fokus på automatiseret og effektiv forretningsførelse, der allerede nu kort tid efter opsætning, implementering og undervisning i de to systemer, betyder at vi kan se en mærkbar effektivisering af medarbejdernes administrations tid, effektivitet i sager og bogføring – og ikke mindst bundlinje.

Som alle andre der skifter til nye systemer – og ikke mindst økonomi og opgave systemer – havde jeg personligt en stor frygt for, at det ville være en yderst kompliceret og tidskrævende proces og i værste fald masser af ting der ville gå galt – men jeg må indrømme, at Martin og John har haft fuldstændig styr på projektstyringen af alle parter, effektiv opgave håndteringen, præcis økonomi datakonvertering og efterfølgende opsætning og undervisning i e-conomic.

Samlet set har vi været fantastisk glade for samarbejdet og vi kan kun anbefale E-konsulenten som eksperter i e-conomic til kollegaer i stilladsbranchen. 

PL Glas og Fuge / Per Larsen

Jeg har været glad for samarbejdet med e-konsulenten. Alt er forløbet helt perfekt og efter aftale.

Jeg blev kontaktet af en sød og meget kompetent medarbejder i forbindelse med konverteringen og var helt tryg hele vejen igennem processen.

Efter mange år i vores gamle regnskabssystem er det en stor ting at skulle flytte til et nyt regnskabssystem og det har givet mange tanker og også, heldigvis, unødige bekymringer. 

Tusind tak for god service og en meget rimelig pris for jeres arbejde.

Click’n Tile Aps / Lars Thomsen

I forbindelse med at Click’n Tile skulle skifte bogholder, var kravet fra fremtidig bogholder at vi skulle overgå fra Uniconta til E-conomic.

Efter lidt sondering af markedet og brug af netværk, faldt valget på e-konsulenten.

Selvom at det var omkring nytår, hvor mange ønsker at skifte, så fik vi både en fast fair pris og formåede at finde et tidspunkt i januar hvor vi kunne lave konverteringen. Inden mødet havde e-koneulenten fået alle listerne fra Uniconta. Konverteringen forløb smertefrit og indenfor de 6-8 timer nåede Martin både at importere stamoplysninger, lager data, sætte systemet op, lære os at bruge e-conomic og opdatere nogen af de skabeloner som man skal bruge.

En af de ting som jeg virkelig godt kan lide, er at de viser hvad man kan, samtidig med at de er ærlig nok til at fortælle, når ting ikke kan lade sig gøre.

Efter at vi er gået i luften og når vi har spørgsmål, så er de hurtig til at vende retur således at vi hurtig kan komme videre.

Jeg kan varmt anbefale e-konsulenten.